Velkommen til Nordlysets hjemland!

Selv om lyset kan ses i flere lande, gør tilgængeligheden og de optimale forhold Nord-Norge til et af de bedste steder at se nordlyset. Vi nordmænd har altid været fascineret af nordlyset, hvilket både afspejler sig i gamle myter og i seriøs forskning. Derfor kan vi i Norge godt lide at sige, at nordlyset er norsk.

(For å kunne se det dansende nordlyset eller delta i konkurrencen, må du ha Flash installert)

0 danser skapt

Nu spilles: (laster danser....)
neste

Klik ”synes godt om” for at lære mere
om nordlys og dansekonkurrencen

Start

Lav din egen nordlysdans

Nordlyset har altid været forbundet med myter og legender, som at det er lys der danser på himlen. Du kan nu lave din egen nordlysdans sammen med en ven. Log på Facebook og vælg en ven som dansepartner. Din Facebook profil vil generere din unikke nordlysdans.

Lav en dans

Lav din egen nordlysdans

Log på Facebook og vælg en ven, du vil danse med. Jeres Facebook-profiler vil generere jeres helt egen nordlysdans. Indsend den og vær med i lodtrækningen om en rejse til Nord-Norge

Log på Facebook Deltag uden Facebook

Lav dit eget nordlys

Udfyld oplysningerne herunder, så genererer vi jeres nordlysdans.

Dine oplysninger:


Din dansepartner:


Lav en dans

VELG EN VENN

Lav en dans

Gennemfør konkurrencen

Ønsker du at deltage i konkurrencen? Send os en mail, så kan du vinde en tur til Nord-Norge med en ven for at opleve nordlyset i virkeligheden.


Gennemfør

Nordlys opstår når elektrisk ladede partikler fra solen kolliderer med gasser i jordens atmosfære.

Hvad er nordlys

  • Hvordan opstår det

    Nordlys er et fysisk fænomen, som forekommer, når elektrisk ladede partikler fra solen bliver slynget mod jorden. Lyset opstår, idet partiklerne kolliderer med gasserne i jordens atmosfære. Dette fænomen kan kun observeres ved de magnetiske poler. Polarlyset på den nordlige halvkugle kaldes ”aurora borealis” – nordlys, mens polarlyset på den sydlige halvkugle kaldes ”aurora australis” – sydlys.

  • Myter og sagn om nordlyset

    I gamle dage var der megen mystik og mange myter knyttet til nordlyset. Nogle opfattede nordlyset som et varsel om krig eller pest, mens andre troede, at det var ældre ugifte kvinder, som efter deres død skabte nordlyset. Man blev frarådet at vifte med hvidt tøj mod nordlyset, ellers kunne nordlyset blive vredt og få en hentet op fra jorden. Andre troede derimod, at nordlyset vinkede tilbage, hvis man viftede med hvidt tøj. Samerne mente, at nordlyset havde en overnaturlig kraft, og de brugte symboler fra nordlyset på deres shamantrommer.

  • Historie

    Mennesker har gennem tiden været fascineret og optaget af nordlyset, og i oldtidens skrifter omtales det af blandt andet Aristoteles. Kinesiske skrifter fra 2000 f.kr beskriver også noget, som kunne være nordlys. De tidligste forklaringer og beskrivelser forstærkede blot myterne og mystikken omkring nordlyset, og det var først i 1600-tallet, at man fik mere systematiske og videnskabelige undersøgelser af fænomenet. Man fandt efterhånden ud af, at der var en sammenhæng mellem nordlys og magnetiske forstyrrelser, og at solens aktivitet påvirkede nordlyset. I 1886 formulerede den norske fysiker Kristian Birkeland den første komplette teori om nordlyset med udgangspunkt i disse tidligere observationer. Birkeland udvidede og underbyggede sin teori, og dette arbejde blev efterhånden indledningen til det, vi kalder den moderne nordlysforskning. Denne forskning finder fortsat sted, og den har givet os ny viden om solen, jordens atmosfære og verdensrummet lige omkring os.

  • Nordlysets farvespekter

    Nordlyset kan have mange forskellige farver, og afgørende for farven er, hvilke gasser partiklerne fra solen kolliderer med. Dette bestemmes på sin side af, hvor højt oppe i atmosfæren kollisionen opstår. Det synlige nordlys befinder sig fra 90 km til ca. 150 km over jordens overflade, og farverne fordeler sig omtrentligt således:

    • Over 150 km: Rødt lys

    • 120 km – 150 km: Gulgrønt lys

    • Under 120 km: Blålilla lys

Hvor og når

  • Hvor ofte kan du se nordlys?

    Nordlys afhænger af solens aktivitet, og kraftige solvinde giver mere og kraftigere nordlys. Nordlyset er der derfor hele tiden. Historisk set giver Nord-Norge i perioden mellem oktober og februar den største chance for at se nordlys, idet der er tale om den mørke tid, hvor det er lettere at se lyset.

  • Hvor kan man se nordlys?

    Nordlyset kan ses i et bælte omkring den magnetiske nordpol. Nordland, Troms og Finnmark er derfor med deres beliggenhed og tilgængelighed perfekte udgangspunkter for at opleve nordlyset. Nord-Norge byder desuden på en række andre aktiviteter, som i kombination med nordlyset giver en helt unik rejseoplevelse. Læs mere om Nord-Norge her.

  • Hvornår kan man se nordlys?

    For at kunne se nordlys, skal det være mørkt og klart vejr. Nord-Norge i den mørke tid er derfor det sikreste bud på at opleve nordlys. Det har vist sig, at nordlyset skinner oftest og kraftigst et par timer før og efter midnat. Nordlyset er kraftigst, når et aktivt område på solens overflade vender mod jorden. Kraftigt nordlys vil da forekomme med ca. 27 dages mellemrum, idet dette er solens rotationstid. Oktober, februar og marts er de bedste måneder, hvis du vil se nordlys.

Nordlys-barometer

Barometeret viser, hvor stor chansen er for at se nordlys på tre udvalgte destinationer. Visningerne bygger på vejrdata fra yr.no.

Stabilt kamera, høj ISO-værdi, lang lukkertid og tålmodighed er vigtige faktorer, hvis man skal tage gode nordlysbilleder.

Gode råd

  • Hvordan ser man nordlyset bedre

    Nordlyset ses bedst, når det er skyfrit og mørkt. Vejret er således den vigtigste hindring for at se nordlys. Der er større chance for stabilt vintervejr i de indre fjordområder og inde i landet.

    Man skal ikke tage ud for at se nordlys ved fuldmåne, da månen oplyser himlen så meget, at det går ud over oplevelsen.

    I bynære områder vil lys fra huse og bebyggelser også kunne forringe nordlysoplevelsen.

  • Hvordan tager man bedre billeder af nordlyset

    Hvis du har lyst til at tage billeder af nordlyset, så er der et par ting du bør huske for at få det bedste resultat. Den rette påklædning er vigtig, for du kommer måske til at vente længe.

    • Brug et digitalt spejlreflekskamera med fjernudløser

    • Brug stativ

    • Husk at have fuldt opladede batterier

    • Slå blitz og automatiske indstillinger fra

    • Vælg en ISO-værdi på 100 - 400

    • Objektivet bør stå på manuelt fokus og være indstillet på ”uendelig”

    • Brug lang lukkertid, fx 30 sekunder eller mere

    • Blænderåbning på f/2,8 eller bedre

    • Brug helst vidvinkel linse, så lysstærk som muligt

    • Vær tålmodig

Foto: Terje Rakke/Nordic life/www.visitnorway.com

Om Nord-Norge

Nord-Norge byder på vildmarkssafari, midnatssol og nordlys.
Oplev fjeldene, vidderne og kysten fra Helgeland til Nordkap

Explore
Foto: Terje Rakke/Nordic life/www.visitnorway.com

Snescooter

Oplev Nord-Norges eventyrlige vinterlandskab fra sædet på en snescooter.

Explore
Foto: Bjørn Eirik Østbakken

Safari

På safarier kan du komme helt tæt på hvaler og kongekrabber.
Du kan også få elge, ørne og rener at se

Explore
Foto: Andrea Giubelli/www.visitnorway.com

Hundeslædekørsel

I Finnmark indbyder de langstrakte vidder til kørsel med hundespand.
Vælg ture med guide eller tag af sted på egen hånd

Explore
Foto: Terje Rakke/Nordic Life/www.visitnorway.com

Kørsel med rensdyr

Lad rensdyrene trække dig på slæde eller ski over vidderne i Finnmark.

Explore
Foto: Terje Rakke/Nordic Life/www.visitnorway.com

Kongekrabbesafari

Mød den gigantiske krabbe fra Barentshavet ud for Finnmark.

Explore
Foto: Andrea Giubelli/www.visitnorway.com

Hurtigruten

Oplev Norges kyst med Hurtigruten.

Explore